KONSEKVENS AF AFFOLKNING

70 millioner mere til deling

Folketallet er det laveste i 20 år. Men er det kun skidt?

Den stadige udvandring fra Grønland begrædes af gode grunde. For samfundsøkonomien er det især et problem, hvis det er de veluddannede og erhvervsaktive, der rejser

Der er mange problematiske og ulykkelige konsekvenser af den tiltagende affolkning af Grønland. Men også - isoleret set - én, der måske trækker i den positive retning.

Det danske bloktilskud er som bekendt fastfrosset, i øjeblikket på et niveau omkring 3,7 milliarder kroner årligt.

Det betyder – omregnet – at der er en overførsel på knap 75.000 kroner pr. indbygger. Og da affolkningen de seneste år har været på omkring 900 personer, frigives der altså cirka 70 millioner kroner til offentlig velfærd til dem, der er tilbage i landet.

Læs: Siumut: Fraflyttere vælger nem løsning

Færre om at 'dele'
- Det er rigtigt, at med et lavere folketal, vil værdien af bloktilskuddet pr. indbygger stige. Man bliver så at sige færre om at 'dele' bloktilskuddet, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen til AG.

Han er formand for Grønlands Økonomiske Råd, som i sin seneste årsrapport havde et helt tema om befolkningsvandringer og emigration. Det indeholdt dystre forudsigelser, som sættes i relief af helt nye tal for affolkningen, som Grønlands Statistik netop har udsendt.

Læs: Laveste befolkningstal i 20 år

Bekymrende udvikling
De viser, at folketallet nu er det laveste i 20 år: 1. januar 2016 boede der 55.847 personer i Grønland, alene det seneste år er befolkningstallet reduceret med 137 personer – og siden 2012 med 902.

Tallene har fået flere politikere til at reagere, blandt andre Sara Olsvig:

- Det er en bekymrende udvikling, som kræver politisk handling. Vi får stadigt større opgaver at løfte, og vi må stå sammen om at opfordre hinanden til at blive i landet, lyder det fra IA-formanden.

Læs: Antallet af grønlændere skrumper

Læs hele historien i denne uges udgave af AG:

Powered by Labrador CMS