600 har søgt uddannelse i Danmark

Mere end 100 flere har søgt ind på uddannelser i Danmark i forhold til sidste år.

Flere og flere søger på videreuddsnnelse i Danmark efter gymnasiet. Her er de nyslåede studenter fra Kujataani Iliniarnertuunngorniarfik i Qaqortoq. Foto: Poul Hard

Knap 600 unge grønlændere er klar til at drage sydover efter sommerferien for at sætte sig på skolebænken i Danmark.

Ifølge en opgørelse fra de fire grønlandske huse i Danmark har foreløbig 570 unge grønlændere søgt ind på en uddannelse efter sommerferien. Sidste år lå tallet på 466.

Det skriver ag.gl.

Det endelige antal kendes dog ikke endnu og det er ikke sikkert at alle ansøgere bliver optaget.

Det afhænger nemlig af karaktergennemsnit og den generelle søgning på de forskellige udannelser. Til gengæld står det fast, at interessen for en uddannelse i Danmark aldrig har været højere.

København ligger i spidsen med foreløbig 180 ansøgninger. Odense følger efter med 160. Dernæst kommer Århus med 159 ansøgninger og endelig Ålborg med 71.

I opgørelsen figurerer alt fra gymnasieuddannelser til medicin- og ingeniørstudier.

Topscoreren i år er uddannelsen til erhvervspilot og helikopterpilot. En uddannelse 17 unge har lagt billet ind på. Men det bliver vanskeligt, da kun to vil bliver udvalgt, da Selvstyret har sat kvoter på uddannelsen.

Det samme gælder uddannelsen til alkolog. Her skal syv ansøgere slås om fire pladser.

Andre populære uddannelser er psykolog, læge, bygningskonstruktør og arktisk ingeniør.

Powered by Labrador CMS