60 år i dag: Mønsterbryderen

Daniel Thorleifsens har i snart 15 år sat sig bag skrivebordet i hjørnekontoret på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, der ligger med den bedste udsigt i kolonihavnen i Nuuk. Et museum den historieuddannede Thorleifsen, der i dag fylder 60 år, har en klar retning for.

Ambitionen er kort fortalt, at fortælle Grønlands forhistorie fra de tidligste indvandringer for 4500 år siden til kolonitiden til nutiden. En opgave, hvis betydning skaber sammenhæng.

Hvis man skal forstå sin samtid, må man forstå sin historie. En pointe, som Daniel Thorleifsen, der også er en flittig brugt politisk kommentator ved større politiske begivenheder, frygter bliver underkendt. For historieløshed skaber grobund for populisme, som når politikere eksempelvis ikke bliver holdt op mod deres tidligere valgløfter, som endnu ikke er indfriet. Hvis vi skal skabe et bedre samfund, må vi til stadighed lære af historien.

Daniel Thorleifsen er født i Upernavik, hvor faren var handelsbetjent i Den Kongelige Grønlandske Handel og moren var hjemmegående. Han blev den første i familien, som tog en studentereksamen og Grønlands første historiker. En mønsterbryder. Godt bakket op af forældrene. De mente, at deres børn skulle tage en uddannelse.

Efter uddannelsen ved Aarhus Universitet blev han ansat som seminarieadjunkt på Ilinniarfissuaq. Herfra rykkede han til Ilisimatusarfik – først som adjunkt og siden som lektor ved Institut for Kultur- og Samfundshistorie, inden han i 2005 tiltrådte sin nuværende stilling.

Daniel Thorleifsens brede samfundsengagement illustreres blandt andet ved, at han var medforfatter til den historieske udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i et ”eliteprojekt”, ligesom han er en del af den historiske udredningsgruppe, der diskuterer og anbefaler rammerne for et heftigt omdiskuteret museum for dansk kolonihistorie.

Dertil kommer en række særlige forskningsområder, som gennem årene har haft hans interesse, heriblandt Grønlands mentalhistorie samt Grønlands politisk-nationale bevægelser, specielt selvstændighedsbevægelser fra 1990-erne.

- Det er ikke sådan at sætte Daniel Thorleifsen på en enkelt formel. Men han har formået at tilføje nationalmuseet en vigtig, identitetsbærende rolle, siger Christian Schultz-Lorentzen, politisk kommentator og chefredaktør for AG, og fortsætter:

- Der bliver både forholdt sig til fortiden og trukket tråde til nutiden. En rygrad med kant. Der er brug for disse kapaciteter, der forsøger at gøre en forskel i det offentlige rum uden at sænke barren. Og så er han skarp til at kommentere den politiske situation i eksempelvis valgudsendelser i KNR. Her leveres der indsigt og tyngde. Og ikke uden grund. Historisk ballast og interesse for samtiden, giver ganske enkelt kvalitet.