56 års snak om løsrivelse
I løbet af nogle hektiske uger detonerede debatten om et nyt forfatningsudkast, og Aki-Matilda indledte en sprogfejde i Folketinget. Stemningen i kongeriget så ud til at nærme sig et lavpunkt. Men er der noget nyt under solen?
Hen over et par uger i midten af maj har det ifølge politikere og kommentatorer i Grønland og Danmark braget løs i Rigsfællesskabets undergrund.
Soklen slår angiveligt revner, kan det hele holde?
Det skriver avisen AG.
Chefredaktøren for Weekendavisen skrev, at Grønland er på vej mod løsrivelse fra Danmark. I Berlingske mente debatredaktøren, at der i forfatningsforslaget er valgt en kompromisløs vej. Og Ekstra Bladet vurderer, at »med Høegh-Dams stunt er vi kommet et skridt nærmere den dag, da det bliver de danske vælgere, som siger fra«.
Fælles for en del kommentarer er opfattelsen af, at situationen er usædvanligt anstrengt, og at Danmark er nødt til at oppe sig for at redde kongeriget. Men spørgsmålet er, om der ikke altid har været folkevalgte i Grønland og Danmark, der har rundet det høje C med udmeldinger, som har fået nogle til at øjne en skilsmisse i horisonten?
For at udforske det spørgsmål er AG gået på jagt i avisarkiverne, og hurtigt står det klart, at der faktisk ER noget nyt under solen. For der er selvfølgelig aldrig før lavet et forfatningsudkast, og det er også første gang, at en folketingspolitiker har insisteret på at tale grønlandsk.
Til gengæld – når det kommer til selve retorikken – er der for så vidt ikke meget nyt i situationen. Der bliver ganske vist gået mere til vaflerne i debatten i dag, men selve essensen – ønskerne om løsrivelse – har været til stede i årtier, og bølgerne har med jævne mellemrum gået højt over Nordatlantens vande.
Desperat tale
Lad os se nærmere på nogle historiske eksempler og indlede med at skrue tiden 56 år tilbage – til december 1967. Det var 20 år før Múte B. Egede blev født, og AG kom på gaden med denne overskrift: Grønlænderne må nu stræbe efter selvstændighed! Afsender af budskabet var Inuit-partiets tidligere formand Ulrik Rosing.
- Det sundeste for det grønlandske folk vil være at bekende sig til nationalismen og beslutte sig for at opnå selvstændighed, udtalte han.
Aviserne kunne i de efterfølgende dage berette om bestyrtelse i Danmark og tilmed nogle nervøse trækninger i Grønland. Landsrådets formand Erling Høegh følte sig kaldet til at sende en hård returbold til Ulrik Rosing:
- Det er desperat tale. Det er et one-man-show, tordnede Erling Høegh på hele Landsrådets vegne.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:
