54 nye rapporter hos politiet

Politiet i Nuuk fortæller, det har haft hænderne fulde i løbet af den forgangne uge. 54 nye sager er det blevet til. Blandt andet vold mod politiet, brand, berusere og husspektakler

Foto: Leiff Josefsen

Ugens døgnrapport fra Nuuk politi er et digert værk. 54 rapporter er det blevet til i uge 22.

To voldssager i løbet af ugen, og en vold mod nogen i offentlig tjeneste som skete i politistationen hvor en 16-årig pige ville slå på en politibetjent.
Fire anmeldelser omkring indbrud i både. Bådejere frarådes at opbevare værdigenstande i bådene som let kan fjernes og sælges.

En anmeldelse om falske penge. Anmeldelsen indgået den 29. maj hvor Grønlandsbanken havde fundet en falsk 500 kr. seddel fra en omsætning fra en forretning den 26. maj 2012. Folk bedes være opmærksomme på at der muligt kan være falske sedler i omløb.

Fire sager omkring lovgivning om euforiserende stoffer.

Tre biler har været udsat for tyveri hvor ruderne var blevet knuste i to af bilerne.

To tilfælde spærret for trafikken i forbindelse med børneløb og med børnenes dag. Dette var af sikkerhedsmæssige årsager, da der var en stor mængde af børn som løb og gik ude på vejen.

En sag omkring forsøg på tyveri under anvendelse af vold. En 16-årig mand havde forsøgt at tilegne sig værdier fra en 54-årig mand i busstoppestedet ved handelsskolen. Dette blev set af nogle vidner som tilkaldte politiet straks. Den 16-årige mand blev anholdt og sagen blev efterforsket. Den 16-årige blev ikke fremstillet i grundlovsforhør efter forelæggelse af sagen overfor juristerne ved politimesterembedet. Man havde taget mandens unge alder i betragtning.

Den 1. juni blev der oprettet en sag omkring brandstiftelse. En container blev antændt ved Sana. En gerningsmand blev anholdt til sagen, hvor han i løbet af dagen blev fremstillet i retten under grundlovsforhør. Manden blev tilbageholdt indtil den 29. juni 2012. Sagen bliver varetaget af efterforskningssektionen ved Nuuk Politi.

Der er oprettet i alt 25 tyverisager.

Sommeren og solen er kommet og i løbet af ugen har der været rigtigt godt vejr, det har dog gjort, at politiet i flere tilfælde har skulle bruge meget tid på at bortvise berusede personer som sidder rundt omkring byen i forskellige stedet og drikker. Der har været i alt 12 husspektakler, 15 anmeldelser om berusede personer som enten sov ude, eller som var til gene for folk, og 9 tilfælde af gadeuorden.

I alt har politiet noteret sig 22 frihedsberøvelser, hvor en blev tilbageholdt efterfølgende, og i alt er der oprettet 54 nye sager.

Powered by Labrador CMS