500.000 kroner til barnets rettigheder

Foreningen Grønlandske Børn har fra tre fonde modtaget i alt 500.000 kroner til at fortsætte udbredelsen af kendskabet til barnets rettigheder blandt børn og unge i Grønland.

Foreningen Grønlandske Børn har fra tre fonde modtaget i alt 500.000 kroner til at fortsætte udbredelsen af kendskabet til barnets rettigheder blandt børn og unge i Grønland.Udbredelsen af kendskabet sker gennem rollespil på de grønlandske folkeskoler. Projektet der startede i august 2008 med uddannelsen af 13 unge grønlandske frivillige rollespil-instruktører har besøgt folkeskoler i syv byer indtil videre.

Med de mange penge har Foreningen Grønlandske Børn mulighed for at komme til endnu flere og mere afsides liggende byer i Grønland. For at fastholde og til stadighed have unge frivillige rollespilinstruktører nok, vil foreningen Grønlandske børn også gennemføre en uddannelse mere, skriver fgb.dk

Powered by Labrador CMS