5-årig pige bidt af hunde i Ilulissat

En femårig pige fra Ilulissat blev mandag bidt adskillige gange af hunde, oplyser politiet i Ilulissat, til knr.gl.

Pigen gik ind på en hundeplads, hvor hundene stod lænket og to af hundene gik til angreb.

Hun blev reddet af sin storebror, som fik trukket hende væk fra hundene, og væk fra pladsen.

Pigen havde fået flere bid, men var ikke på noget tidspunkt i livsfare.

De to hunde, der bed pigen er blevet skudt. Det siger loven nemlig, at de skal, oplyser politiet i Ilulissat.

Powered by Labrador CMS