5-årig kan ikke få lægehjælp

En dreng på fem år fra Ikerasak ved Uummannaq kan først komme til læge med sin brækkede arm på fredag. Lægen mener ikke det er akut, skriver knr.gl.

Lægen i Uummannaq vurderer ikke drengens brækkede arm som akut, og derfor må drengen vente til fredag med at komme til læge.

Den 5-årige dreng er ikke blevet røngentfotograferet fordi der ikke er en læge i Ikerasak, og skulle af den grund ellers være fløjet til Ummannaq. Men fordi der ikke var plads i helikopteren, bliver han nødt til at vente til på fredag for at blive tilset af en læge.

Drengens far fortæller, at drengens arm er blå og hævet, og at han som forælder føler sig magtesløs.

– Det er at løbe fra ansvaret, og som forælder er det helt uacceptabelt, siger faderen.

Den fungerende læge i Uummannaq, Øistein Ylvisaker siger, at drengens tilstand ikke er vurderet som akut og man derfor først kan først få ham til Uummannaq på fredag.

Powered by Labrador CMS