48-årig mand fundet omkommet i Qinngorput

Den 48-årige Nuka Zeeb Jerimiassen, der forsvandt i Nuuk-bydelen Qinngorput søndag aften, er onsdag eftermiddag fundet død.

Politi og brandvæsen har onsdag eftermiddag fundet den 48-årige Nuka Zeeb Jerimiassen, det oplyser efterforskningsleder Malik Sandgreen til Sermitsiaq.AG.

- Politiet og brandvæsen fandt den efterlyste person omkommet onsdag klokken 16.00. Der er ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet, siger han.

- De pårørende er underrettet, og Grønlands Politi takker alle der bidrog til efterforskningen.

Nuka Zeeb Jerimiassen blev sidst set søndag aften i sit hjem i Qinngorput og blev meldt savnet onsdag.

Politiet udsendte onsdag formiddag en efterlysning og bad borgerne om at undersøge udendørs skure og kældre og melde ind til politiet med eventuelle oplysninger i sagen.

Powered by Labrador CMS