støtte

46 mio til udsatte grønlændere

Penge til udsatte grønlændere i Danmark samt børn og unge i Grønland fra satspulje

Socialminister Karen Ellemann (V) indgik i dag aftale om fordeling af satspuljen
Offentliggjort

Folketinget giver en håndsrækning til naalakkersuisuts indsats for udsatte børn og unge.
Det står klart efter et bredt flertal i dag fordelte den såkaldte satspulje for de kommende fire år. Ialt er der blevet fordelt næsten 1 mia kroner til sociale indsatser.

LÆS: Behandlingshjem for udsatte børn i Nuuk

Stort beløb
De to grønlandske folketingsmedlemmer har ikke siddet med ved forhandlingbordet hos socialminister Karen Ellemann (V), men alligevel er det lykkedes at få i alt 46,4 mio kr for perioden 2017-2020 til udsatte grønlændere. Dermed er området et af dem, der får allerflest midler fra satspuljen.

LÆS: Foreslår akutboliger til udsatte grønlandske kvinder

Indirekte påvirkning
Aaja Chemnitz Larsen (IA) har holdt en række møder med partiernes socialordførere og har således klædt dem på til, at de kunne tage de grønlandske ønsker med ind til forhandlingsbordet.
Der er blevet afsat 36,4 mio kr til udsatte grønlændere i Danmark. De skal dels bruges til at videreføre erfaringerne fra tidligere indsatser og dels til at afprøve nye metoder. Målet er at få bedre fat i netop den gruppe.
Derudover er der afsat 10 mio til støtte for Selvstyrtes indsats overfor udsatte børn og unge.

Powered by Labrador CMS