3.700 ton uranmalm fra Kuannersuit forurener grundvandet på Risø
Fluorid, bly og arsen flyder fra kasseret uranmalm på Risø og ud i jord og grundvand. Forureningen er først blevet opdaget af kommunen i 2016, selv om den har eksisteret i 40 år.
Roskilde Kommune har bedt Dansk Dekommissionering, der er ved at afvikle Risøs tre atomreaktorer, om at standse forureningen fra 3.700 ton uranholdige skærver, der har ligget under åben himmel på Risø-halvøen siden slutningen af 1970'erne.
Det skriver Ingeniøren.
Skærverne forurener grundvand og jord med fluorid, bly og arsen og har gjort det siden 1976, hvor de første blev sejlet fra Kuannersuit til Risø. Skiftende regler har imidlertid betydet, at kommunen først er blevet opmærksom på forureningen i 2016, hvor undersøgelser blev sat i gang.
Under og omkring malmoplaget er værdierne for fluorid overskredet med omkring faktor 20, viser en undersøgelse fra Niras. Desuden er jorden usædvanligt basisk.
Ulovligt
I det terrænnære grundvand er der desuden 183 gange mere fluorid end der burde være, hvor det er værst, ligesom der er fundet en overskridelse på faktor tre-fire af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium for bly og arsen.
- Man må ikke lægge noget op, som kan forurene. Det er et brud på miljølovgivningen. Om det var et lovbrud, da de lagde det op, ved jeg ikke. Men vi kan i dag konstatere, at de har lavet en forurening, og vi ved hvem forureneren er, siger specialkonsulent Julie Nyrop Albers til Ingeniøren. Hun har været Roskilde Kommunes sagsbehandler på påbuddet.
Grundvandets strømningsretning er overordnet mod fjorden, ikke nedad mod det primære grundvandsmagasin, og forureningen udgør derfor ikke en risiko for eksisterende drikkevandsindvinding eller fjorden, vurderer Niras.
Ikke akut farligt
Men grundvand er nu engang grundvand, og grænseværdier er der af en grund.
- Det er ikke akut farligt, og man skal ikke være bekymret i forhold til fjorden. Så de har fået en lang frist, idet der på kort sigt sker en overdækning af malmen, så udvaskningen ikke fortsætter. Endvidere skal der foretages en overvågning og afværgepumpning, så der er kontrol med forureningen, indtil den er fjernet, siger Julie Nyrop Albers til Ingeniøren.
Forureningen, som er udludet af stenene via regnvand, har sandsynligvis været størst de første år efter at stenene blev deponeret, lige efter at de blev brudt. Men den fortsætter den dag i dag.
Og derfor skal den afbødes nu, og uranmalmen skal være fjernet senest i december 2022, lyder det i påbudet til Dansk Dekommissionering. Herefter har virksomheden tre måneder til at oprense området.