Over 300 nye smittede i Danmark

Antallet af indlagte med covid-19 i Danmark stiger med 5 til 35. Det oplyser Statens Serum Institut torsdag.

Der er registreret 317 nye tilfælde af covid-19 i Danmark det seneste døgn.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Dansk Erhvervs Årsdag torsdag eftermiddag.

Det er det højeste antal siden 8. april, hvor der var 408 nye smittetilfælde.

Samtidig viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), at antallet af indlagte med covid-19 stiger med 5 til 35. Yderligere én er død.

Når man ser på antallet af smittede, hører det med til at historien, at langt flere nu testes for covid-19. Derfor opdages der givetvis flere tilfælde i dag end i foråret.

Afviser nedlukning

Torsdagens smittetal er det femtehøjeste, der er registreret på én dag under epidemien.

- Nu stiger smitten desværre igen. Vi er det svære sted, som vi kommer til at være, indtil der er en vaccine eller en behandling, siger Mette Frederiksen.

På trods af de høje smittetal afviser statsministeren, at landet bliver lukket ned, som det skete i foråret.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for ikke at lukke ned, som vi gjorde 11. marts. Det var det rigtige at gøre dengang, det vil ikke være det rigtige at gøre igen, siger hun.

Torsdagens tal er højere end onsdagens tal, hvor der blev registreret 251 nye smittetilfælde med covid-19.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS