30 års jubilar: Latter skal boble fra maven

Komikeren Piitannguaq Alaufesen fejrer 30 år på de skrå brædder. Komikeren med de mange ansigter fejrer sit jubilæum med et komikshow på lørdag, hvor Katuaq også fejrer 23 års jubilæum.

Offentliggjort

Komikeren Piitannguaq Alaufesen fejrer sit 30 års jubilæum.

Og det skal fejres med to gange shows på lørdag den 15. februar, hvor hele fire forskellige personligheder vil komme og underholde publikum.

- Jeg kan allerede sige så meget nu, at jeg vil vise i alt fire karakterer under showet. Mange husker nok Uulliarsuaq Aapasoq. Ham kan publikum gense på lørdag, siger han og fortæller om Uulliarsuaq, der er en farce over trommedans.

Udover Uulliarsuaq kan publikum glæde sig til at se en sketch om en healer og Piitannguaq Alaufesen, der kommer ind på scenen på skuldrene af selveste præsident Donald Trump.

- Vi husker nok alle, da præsident Donald Trump ønskede at købe Grønland. Så selvfølgelig skal han med i showet. Men jeg kan ikke røbe mere om showets indhold, siger Piitannguaq Alaufesen.

Lørdag er også dagen, hvor Katuaq fejrer jubilæum.

Piitannguaq Alaufesen forklarer, at det er Katuaq, der har lavet en aftale med komikeren.

- I Katuaq tror vi på, at kultur styrker mennesker, og at mennesker styrker kulturen. Det er grundlaget for vores arbejde og eksistens, udtaler direktør for Katuaq, Arnakkuluk Jo Kleist.

Improvisation

Det er ikke kun komik, Piitannguaq Alaufesen interesserede sig for i sine unge dage. Drama spillede lige så stor rolle på de skrå brædder.

- Jeg arbejdede faktisk meget seriøst med skuespillet til at starte med, og interesserede mig for drama. Men komikken trak mere og mere i mig, og det var godt. Jeg bliver så glad, når jeg hører latter, fortæller han.

Siden hans spæde interesse for komik, foretrak han at improvisere. På den måde blev Uulliarsuaq Aapasoq, healeren, æresprismodtageren og flere personligheder født.

Når kostumen er der, så kommer karakteren naturligt frem, forklarer han. Af samme årsag har han ofte one-man-shows.

Latter er den bedste belønning

- Vi kender ham som manden med de mange skæve karakterer, og som vi har knyttet et stærkt bånd til. Piitannguaq Alaufesen er uden tvivl en af Grønlands største komikere, som folket elsker og græder af grin over – nu igennem 30 år, skriver Katuaq i foromtalen af showet.

Katuaq sparer ikke på ros, når det præsenterer komikeren. Den velkendte komiker, der har rejst Grønland tyndt, er dog af den mere ydmyge type.

- Latter er den bedste belønning, jeg nogensinde kan få. Det er en ære, når publikum griner af mine jokes og show. Jeg er meget ydmyg, når jeg får ros, afslører han.

Han fik tildelt Fonden for Julemærkets kulturpris sidste år.

- Jeg glæder mig til at høre folk grine på lørdag. Latter, der bobler ud fra maven er den bedste lyd. Jeg håber, at jeg også kan turnere med mit show, slutter Piitannguaq.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS