28 Godhavnsdrenge får hver 300.000 kroner fra staten

Endnu en gang er tidligere beboere fra børnehjemmet Godhavn blev tildelt en godtgørelse på 300.000 kroner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav i sommeren 2019 en undskyldning til Godhavnsdrengene, der blev udsat for misrøgt på børnehjemmet. (Arkivfoto)

28 tidligere Godhavnsdrenge har indgået forlig med staten og bliver hver tildelt 300.000 kroner i godtgørelse. Det oplyser deres advokat, Mads Pramming, til P1 Morgen mandag.

- Der er et forlig, hvor Social- og Ældreministeriet anerkender ansvaret og betaler 300.000 kroner til hver af de her 28 mennesker, der har været på Godhavn, siger han til P1 Morgen.

I februar i år blev 17 tidligere børnehjemsbørn fra samme sted ligeledes tildelt en erstatning på 300.000 kroner hver.

Udsat for misrøgt

Det fik i juni 28 andre tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn til at stævne staten for samlet 8,4 millioner kroner.

De søgte hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være blevet udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960'erne.

Mads Pramming undrer sig over, hvorfor de 28 tidligere børnehjemsbeboere skulle anlægge sag for at få en erstatning fra staten.

- Det underlige er, hvorfor staten først siger undskyld og betaler til 17, og når vi så kommer med nogle andre i fuldstændig samme situation, de 28, der har gået der samtidig, siger man, at "I må også anlægge en retssag".

- At man tvinger de her Godhavnsdrenge til at anlægge retssager i stedet for selv at behandle sagerne og betale erstatning, når man nu kan se, at man har krænket deres menneskerettigheder, siger han til P1 Morgen.

Undskyldning fra statsministeren

Statsminister Mette Frederiksen (S) undskyldte i sommeren 2019 på statens vegne for den misrøgt og de overgreb, som de tidligere børnehjemsbørn oplevede.

Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland som en selvejende institution.

Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt der.

I 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen Godhavnsdrengene, og i 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.

I den efterfølgende rapport, Godhavnsrapporten, kunne man læse, at drengene blev udsat for en række overgreb, blandt andet seksuelle overgreb og medicinske forsøg og desuden systematiske tæsk.

Ingen planer om forlig til seks eksperimentbørn

Flere af de mænd, som havde været drenge på Godhavn, kæmpede i mange år for at få godtgørelse ved domstolene.

Efter at sagerne først faldt ved domstolene på grund af en forældelsesfrist, besluttede Folketinget i 2018 at ophæve forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn.

Det betød, at der kunne komme gang i sagerne.

Mette Frederiksen gav i december sidste år en undskyldning til 22 såkaldte eksperimentbørn fra Grønland, der som børn i 1951 blev sendt til Danmark som et led i et opdragelsesforsøg.

I det sociale eksperiment skulle de lægge det grønlandske af sig for senere at blive en dansktalende elite i Grønland. Børnene fandt først senere ud af, at de havde været en del af et forsøg.

Mette Frederiksen sendte et brev til de seks af de 22 grønlændere, som stadig var i live.

I maj i år oplyste social- og ældreminister Astrid Krag (S), at den danske regering ingen planer har om at indgå forlig med eksperimentbørnene uden om domstolene.

Ingen af eksperimentbørnene, som i dag er omkring 80 år, har anlagt sag mod staten.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS