to bygder ramt

25 hunde døde af hundesyge

Efter et udbrud af hundesyge anbefaler Veterinær- og Fødevaremyndigheden at hundeejere lader deres hunde vaccinere imod sygdommen

Hundeslæde, Sisimiut
Der er udbrudt hundesyge i Qeqertaq og Saqqaq, vurderer Veterinær- og Fødevaremyndigheden
Offentliggjort

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland har fået henvendelse fra bygderne Qeqertaq og Saqqaq, nord for Ilulissat, om at der er et sygdomsudbrud hos slædehundene.

- Vi har fået oplyst, at omkring 20 hunde er døde i Qeqertaq, fordelt på to hundehold, og at omtrent fem hunde også er døde i Saqqaq, siger Jennifer Andersen, dyrlæge i Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.

Se billeder: Regentparret i Saqqaq

Anbefaler vaciner
En dyrlæge har, baseret på beskrivelser af dyrenes sygdomsforløb og symptomer, vurderet, at der med stor sandsynlighed er tale om et udbrud af hundesyge (på engelsk kaldet canine distember virus red).

- Vi anbefaler hundeejerne, at de skal rutinemæssigt vaccinere deres hunde mod hundesyge og parvovirus-diarré sygdomme, på lige fod med den lovpligtige rabies-vaccination, siger Jennifer Andersen.

Hjælp hos kommunen
- Rettidig vaccination af hunde er ejers ansvar, og derfor tilbyder kommunerne også hundeejerne vaccinationer mod hundesyge og parvo-virus i forbindelse med rabies vaccinationen, siger, Jennifer Andersen.

Læs: Åh nej: Tre hunde døde af sult

Powered by Labrador CMS