Gå til hovedindhold

25-årig vinder valget i Nunavut

Det yngste medlem af det canadiske parlament vil fremover komme fra Nunavut

25-årige Mumilaaq Qaqqaq har sikkert vundet pladsen for Nunavut ved valget til det canadiske parlament. Med 55 ud af 59 stemmesteder optalt står hun til 3.717 stemmer, hvilket er næsten 1.000 mere end hendes nærmeste konkurrent. Det skriver CBC North.

Mumilaq Qaqqaq, der opstiller for det socialdemokratiske NDP, bliver det yngste medlem af det canadiske parlament.

- Jeg tror det vil tage et par dage inden det bundfælder sig. Jeg er glad for, at Nunavut er indstillet og klar på forandring, fordi det er præcist det, vi har haft brug for i årtier, siger hun til CBC North.

Det er første gang NPD vinder sædet i den tid Nunavut har eksisteret som selvstyrende region. Senest sad Justin Trudeaus Liberale Parti på pladsen. Den liberale Megan Pizzo Lyall kom ved dette valg ind på en andenplads.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER