23 grønlandske indsatte fortsat i Danmark

Langt de fleste grønlandske indsatte foretrækker atblive i Danmark fremfor at blive hjemtaget til anstalten iNuuk. Ekspert er ikke overrasket. Man har ikke forberedtet ordentligt modtageapparat med behandlingsteam ogbistandsværger

Offentliggjort

Bag Herstedvesters otte meter høje mur sidder der 17 grønlandske indsatte. Dertil sidder der fire grønlandske forvarede udstationeret til en af kriminalforsorgens pensioner, der er en del af udslusningen til samfundet.

Dertil yderligere to, der er anbragt på Skejby Sygehus, fordi de har behov for særlig behandling, skriver avisen Sermitsiaq.

I alt 23 grønlandske indsatte er i Danmark, oplyser Kriminalforsorgen til Sermitsiaq. Lektor, ph.d. ved Ilisimatusarfik, Annemette Nyborg Lauritsen, er ikke overrasket over, at kun få grønlandske indsatte fra Herstedvester har valgt at lade sig overflytte til den nye lukkede anstalt i Nuuk.

Fine bygninger men...

Hun har igennem mange år beskæftiget sig med det grønlandske retsvæsen og blandt andet interviewet mange af de indsatte i Herstedvester for to år siden.

– Det kan godt være, at man har bygget nogle fine bygninger i Nuuk, men man har ikke forberedt et modtageapparat til de indsatte. Langt de fleste indsatte i Herstedvester er i et behandlingsforløb med psykiatere og psykologer, som de ser på ugebasis eller hver 14. dag.

- Det har mange af dem ikke lyst til at flytte væk fra, da de ikke ved, hvordan behandlingsforløbet bliver i Grønland, siger Anne-mette Nyborg Lauritsen.

Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS