indsamling

216.000 kroner til Ikuala

Tele-Post har nu opgjort SMS-gaverne til den frivillige forening Ikuala, der vil hjælpe kræftramte og pårørende

Steen Montgomery-Andersen overrækker checken til Jens Berthelsen og Aviâja Helms fra Ikuala.

Der er SMS’et for 216.000 kroner under indsamlingen til fordel for den frivillige forening Ikuala. Det er et beløb, der er doneret gennem SMS i perioden den 24. maj til den 30. juni.

Tele-Post overrakte checken til formanden for Ikuala Aviâja Helms og Jens Berthelsen torsdag.

Foreningen er positivt overrasket over den store velvilje, der er vist under indsamlingen.

- Vi siger mange tak for pengene, som langt overgår vores forventninger, sagde formand for IKUALA, Aviâja Helms ved overrækkelsen.

Tele-Post støttede indsamlingen ved at opstille gratis telefonnumre til rådighed.

- Vi synes initiativet er godt og støtter gerne frivillige kræfter, hvor vi kan, sagde vicedirektør Steen Montgomery-Andersen, da han overrakte checken.

Powered by Labrador CMS