2020 banker på døren: Det mener vi med lykønskning

Det gamle år går på hæld og inden længe, bliver julehilsnen efterfulgt med ønsket om et godt nytår, hvor nogen bruger sætningen ’lykkebringende år’.

Tanken bag lykønskninger kan variere lige så meget som julegaver. AG har spurgt folk på gaden, hvad de lægger i ordene: Godt nytår og ønsket om et lykkebringende år.

Lars Mikael Egede

Lars Mikael Egede:

- Jeg er taknemmelig på vegne af dem, der får nytårshilsen. Jeg hører det som en gave med godt indhold og har stor respekt for ordene. Et lykkebringende år betyder for mig, at man inden det gamle år slutter ønsker, at det næste år bliver flot med godt indhold.

Isak Møller

Isak Møller:

- Jeg siger ordene, når jeg ønsker godt nytår for nogen. Vi står for eksempel her i slutningen af 2019 og ønsker, at 2020 bliver et godt nytår. Det kan jo ske, at 2019 har været et godt år for nogen, som vi ønsker skal fortsætte i det nye år.

Hans Peter Kleemann

Hans Peter Kleemann:

- Jeg ønsker det bedste for andre et helt år. Men vi bruger ordet som led i julens højtider, fordi nytåret hører til der. Men det kan gælde for et helt år: Hav det godt i det nye år, pas på og tag vare på dig selv. Vi giver en person mulighed for selv at filosofere om for eksempel: hvordan kan jeg få et bedre liv? Nogle prøver rygestop. Nogle holder måske ved i to timer, mens andre er mere udholdende. Det er ønske om noget godt. Og når vi siger godt nytår til nogen, vi ikke kender, tænker vedkommende måske over, hvad ordene dækker.

Ina Mathiasen

Ina Mathiasen:

- Når vi siger godt nytår, tænker vi på, at vi møder nogen, vi kender eller helt fremmede, hvor vi i forbifarten siger godt nytår. ’Jeg ønsker dig et lykkebringende år’ signalerer større nærhed og en lykønskning, som kommer direkte fra hjertet.

Aviaq T. Lyberth

Aviaq T. Lyberth:

- Når jeg siger godt nytår, tænker jeg på de bedste ønsker for det nye år. Samtidig tænker jeg med taknemmelighed på det gamle år, fordi der i løbet af et år kan ske mange ting. Derfor ønsker jeg det bedste for andre. Vi mister nogen gange vores kære i løbet af året, men oplever også positive ting. Vi tænkte for eksempel sidste år, når nogen ønskede os godt nytår, at vi skulle få vores søn i år. Jeg ønsker det bedste for andre, fordi vi aldrig ved, hvad der kommer.

Tukummeq Qaavigaq

Tukummeq Qaavigaq:

- Det grønlandske ord dækker over at få godt udbytte. Det er det modsatte ord af nød. Derfor bliver der sagt ønske om at få godt udbytte og lykke. Det er den betydning, jeg lægger i ordet godt nytår og lykkebringende år. Lykke hænger sammen med, at have noget for dagen. Derfra ligger ordet ’har’, og ’har noget’ og ’har det godt’ – det vil sige: mangler ikke noget.

Du kan læse flere artikler i AG’s jule- og nytårsavis, som du kan få adgang til her:

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS