19-årig drabstiltalt: Jeg var ikke ved mine fulde fem

Mandag tog kredsretten hul på sagen, hvor fire unge mænd står tiltalt for drab på en mand i midten af 40’erne fra Nanortalik. AG var med til retsmødets start og den indledende afhøring af de tiltalte. Alle nægter drab.

Kujalleq Kredsret, sat i Nuuk, indledte mandag sagen mod fire mænd i alderen 18-21 år, der er tiltalt for at have dræbt en mand i midten af 40’erne, efter aftale eller i forståelse med mandens hustru. Mændene nægter sig skyldig i drab men erkender delvist vold. Den 34-årige hustru står tiltalt for at have udøvet vold og nægter sig skyldig.

Det var tilsyneladende fatale konsekvenser af et drikkelag og efterfest, der førte til, at en mand i 40’erne, oktober sidste år blev dræbt af fire mænd. Det skriver avisen AG.

De havde sat sig for at tæve manden til døde, på bestilling fra mandens kone.

Det er i hvert fald, hvad anklagemyndigheden søger at bevise, fremgik det mandag formiddag i retssal 3 i Sermersooq Kredsret, hvor retten er sat.

På tiltalebænken er fire unge mænd, der i dag har alderen 18 til 21 år. Men der sidder også en 34-årig kvinde, som ifølge anklageskriftet er tiltalt for vold og for at have bedt mændene om at opsøge sin mand, offeret, for at ”tæske ham eller lignende”.

Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan købe herunder:

Powered by Labrador CMS