Qaasuitsoq
17 nye fjeldreddere i Qaasuitsup Kommunia
Kommunen har flere redningsaktioner årligt
Qaasuitsup Kommunale Redningsberedskab har netop uddannet 17 brandmænd fra Upernavik, Uummannaq, Ilulissat samt Qeqertarsuaq i fjeldredning.
Uddannelsen blev gennemført tidligere på måneden i Ilulissat, oplyser redningsberedskabet.
Se billeder: Redningsaktion på Store Malene
Fjeldredning er en opgave, hvor redningsberedskabet ofte firer naturvandrere eller motionsløbere ned fra fjeldet på grund af sygdom eller tilskadekomst, og hvor personerne må ekvakueres på vanskeligt tilgængelige steder.
Flere redningsopgaver
- Der er i Qaasuitsup Kommunia en mærkbar vækst af turister, som ønsker at bevæge sig væk fra byerne og opleve naturen på egen hånd. Og det sker flere gange årligt, at redningsberedskabet sørger for, at tilskadekomne bliver bragt i sikkerhed og videre til behandling, oplyser beredskabschef Bjarne Gregersen fra Qaasuitsup Kommunale Redningsberedskab i en pressemeddelelse.
Særlige krav
Fjeldredning stiller særlige krav til redderne, da den type opgaver er mere komplicerede end for eksempel at redde nødstedte op af dybe huller eller fra store højder. Ved redning i fjeldet er det for eksempel afgørende at kunne fastgøre liner ved at bore ankre fast i selve fjeldsiden.
Foruden uddannelse har redningsberedskabet også anskaffe det nødvendige rednings- og sikkerhedsudstyr.