17-årig pilot jagter vild rekord: Skal først forbi Narsarsuaq

Teenageren Mack Rutherford flyver fra land til land i forsøget på at blive den yngste pilot nogensinde til at flyve verden rundt solo.

Mack Rutherford har en ambition.

Den 17-årige teenager vil slå verdensrekorden i at flyve verden rundt solo som den yngste pilot nogensinde.

Og noget tyder på, at det snart vil lykkes.

23. marts var dagen, hvor 16-årige Mack Rutherford tog hul på rejsen, da han lettede fra Sofia West Airport i Bulgarien, hvor hovedsponsoren ICDSoft har base.

Du kan se den planlagte rute i videoen nedenfor.

Mack Rutherford har siden tilbagelagt flere tusinde kilometer i luften. Torsdag lander han ifølge planen i Narsarsuaq, hvorefter han flyver videre til Reykjavik.

Hvis alt går efter planen er Mac Rutherford tilbage i Bulgarien 24. augsust.

Du kan læse mere om rejsen her.

Powered by Labrador CMS