Norge

16-årig får 11 års fængsel for dobbeltdrab i Kristiansand

Som 15-årig stak skoledreng en skolekammerat og en kvinde, der forsøgte at blande sig, 60 gange med kniv.Opdateret med flere detaljer fra retssagen mod den 16-årige, psykologer erklærer ham tilregnelig.

Sisamanngornermi 16-nik ukiulik, atuaqatiminut 14-nik ukiulimmut perorsaasutulli sulisumut 48-nik ukiulimmut, Kristiansandimi toqutsisimasutut ukiuni 11-ni pineqaatissinneqarpoq.

En 16-årig dreng er torsdag dømt til 11 års fængsel for drabet på en 14-årig skolekammerat og en 48-årig pædagogmedhjælper i byen Kristiansand.

Dermed besluttede dommeren i byretten i Kristiansand at øge straffen, efter anklageren havde bedt om 10 års fængsel.

Det var 5. december sidste år, at den 16-årige med kniv stak sin skolekammerat Jakob Hassan og den 48-årige Tone Ilebekk, der forsøgte at blande sig.

De to blev tilsammen stukket 60 gange, og begge døde kort efter på hospitalet af det kraftige blodtab.

Ifølge politiet blev Ilebekk et tilfældigt offer, da hun forsøgte at stoppe et slagsmål mellem de to drenge.

Den dømte var kun 15 år gammel, da han stak de to ned. Han tilstod allerede dagen efter under en afhøring sin forbrydelse.

Den 16-årige forklarede under retssagen, at han var blevet snydt af skolekammeraten for nogle penge, og at det havde gjort ham rasende.

Hans vrede skyldtes, at han havde betalt 600 kroner til den 14-årige for hash, som viste sig at være jord, forklarede den dømtes forsvarer under retssagen.

Powered by Labrador CMS