14 bosteder tilbydes corona-vaccination næste uge

Vaccinationskaravanen kommer til store dele af Sydgrønland næste uge, hvor borgere på over 18 år tilbydes vaccine.

En stram og ambitiøs tidsplan for vaccination mod coronavirus starter på mandag i store dele af Sydgrønland.

- Vaccinen skal distribueres og administreres 14 forskellige steder på bare ni dage. Vaccinen tilbydes til alle borgere over 18 år, skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

Der gøres dog opmærksom på, at der kan ske ændringer på grund af vejret. Derfor opfordres borgerne til, at holde sig opdateret på corona.nun.gl.

Med forbehold for ændringer i forhold til tid og sted, ser planen foreløbigt således ud:

Da det er en større logistisk opgave at administrere så store mængder vacciner over så store geografiske afstande og til så alsidige lokaliteter, bliver borgerne opfordret til at takke ja til vaccinationen, mens vaccinationskaravanen er der i denne omgang

- Hvis man vælger at takke nej til tilbuddet nu, og ombestemmer sig senere, så kan man risikere at skulle vente til vaccinen bliver mere almen tilgængelig, fremgår det.

Fåreholderne anbefales, at møde op til vaccination i den by/bygd hvor de har folkeregisteradresse.

Powered by Labrador CMS