13 smittede fredag – tallet stiger i Nuuk

Fredag er der fundet 13 nye smittede, hvoraf 11 er i Nuuk og to er i Sisimiut, indrejst fra Nuuk for nyligt.

Kø til testcenter i Nuuk 15. september.

I Nuuk fortsætter smitten med at stige. Fredag er der konstateret 11 nye smittede mens to der er fundet to nye smittede i Sisimiut. Det oplyser myndighederne på nun.gl.

Begge er udrejst fra Nuuk for kort tid siden og har med meget stor sikkerhed bragt smitte med tilbage. Der er iværksat tiltag for at forhindre ny smittespredning. Selve udbruddet i Sisimiut synes således fortsat at være ved at gå i stå. Testaktiviteten i Sisimiut har været faldende.

Alle de nye smittede det seneste døgn er, på nær en enkelt, voksne mennesker. Nogle få hører til i miljøet omkring daginstitutioner i Nuuk, men hovedparten har været på besøg i nattelivet sidste weekend.

Forventer at smitte fra Nuuk spreder sig

Der er dog flere smittede, som ikke ved, hvor de kan være blevet smittet henne. Der er formentlig nu begyndt at ske spredning til andre, som er kontakter til personer, som var i byen sidste weekend.

Med det store antal smittede der er nu må det forventes, at der bringes smitte fra Nuuk til andre byer i den nærmeste fremtid. Der opfordres derfor til stor opmærksomhed på symptomer på COVID-19 overalt i landet, specielt blandt personer eller kontakter til personer, der har været i Nuuk. Der er på det seneste testet meget få andre steder end i Sisimiut og Nuuk.

Institutioner i Nuuk

På kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside kan man læse om, hvilke institutioner der er ramt af smitte.

Fredag oplyser kommunen at børnehaven Nuka lukker, da en medarbejder har fået konstateret Corona.

Sidste mulighed for nær kontakt med medarbejderen var den 15. september. Derfor holder børnehaven Nuka lukket frem til d. 23. September, lyder det fra kommunen.

15. september skrev kommunen, at der var Corona smitte i institution Nukariit. Men det er heldigvis en flask alarm, oplyser kommunen fredag.

- Der er ikke smitte blandt børnene. Alle er ude af karantæne og skal ikke re-testes, medmindre at de i mellemtiden er fundet smittet eller er nærkontakter af anden årsag.

Institutionen åbner på mandag den 20. september.

Smittetal fra nun.gl
Powered by Labrador CMS