13-årig russisk pige sendes på børnehjem efter kritisk tegning - far fængslet

Aleksej Moskaljov flygtede efter fængselsdom. Nu er han fanget, og datteren er sendt på genopdragelse.

Aleksej Moskaljov under retssagen mod ham i Jefremov 300 kilometer syd for Moskva. Han blev tirsdag idømt to års fængsel. Hans datter havde lavet en tegning i skolen, hvor hun kritiserede Ruslands krig i Ukraine.

Aleksej Moskaljov, der flygtede, da han blev idømt to års fængsel for at tilsværte Ruslands hær, er blevet pågrebet af russisk politi.

Det oplyser hans advokat, Dmitrij Zakhvatov.

Moskaljov blev dømt, efter at hans 13-årrige datter havde tegnet en tegning i skolen, som kritiserede krigen i Ukraine.

En lærer meldte efterfølgende familien til politiet. Her undersøgte man, hvad det var for kritiske holdninger, som Mosklajov gav udtryk for på. Blandt andet på sociale medier.

Pige sendt på børnehjem

Det har ført til, at myndighederne har sendt pigen på 13 år på et børnehjem.

Efter Ruslands invasion i Ukraine sidste år er der blevet slået hårdt ned på al kritik i Rusland, der retter sig mod krigen og præsident Vladimir Putin og hans politiske ledere.

Aleksej Moskaljov, som er enlig far, har været adskilt fra sin datter, Masha, siden han blev sat i husarrest i begyndelsen af marts. Hun er sendt på et "rehabiliteringscenter" for mindreårige i deres hjemby Jefremov 300 kilometer syd for Moskva.

Kalder far den modigste mand i verden

En anden advokat, som også repræsenterer Moskaljov, fortalte onsdag, at han havde besøgt det såkaldte rehabiliteringscenter for at træffe datteren Masja. Men hun var der ikke.

- Det ser ud til, at de skjuler Masja, sagde han til AFP.

Det er lykkedes Masja at lægge en besked på et socialt medie, hvor hun kalder sin far "den modigste mand i hele verden".

- Jeg elsker dig så meget, og jeg ved, at du ikke er skyldig i noget. Du er min helt, får hun fortalt.

Historien har fået stor udbredelse ikke bare ude i verden, men også i Rusland.

Moskaljov mødte ikke op i retten, da dommen på to års fængsel blev afsagt tirsdag. Han havde allerede valgt at tage flugten.

Powered by Labrador CMS