125 nye smittetilfælde

Cirka halvdelen er de testede det seneste døgn er positive. Én smittet person som i forvejen var syg er død med Covid-19, mens der onsdag er 14 indlagte.

Offentliggjort

Landslægeembedet har onsdag middag opdateret smittetallene på nun.gl. De viser, at der er blevet fundet 125 nye smittede tirsdag. Det svarer til, at cirka halvdelen af de testede er positive.

Smittetallet skal tages med det forbehold, at teststrategien er ændret, og i den forbindelse er der sat store begrænsninger på, hvem der kan blive testet.

Det fremgår af nedenstående tabel, at de fleste smittede er fundet i Sermersooq, hvor 92 er testet positive.

Der er i alt udført 254 test. Det er lidt lavere end dagen før, hvor der blev meldt om 374 testede.

Opdateret omkring antal smittede samt et nyt dødsfald

Der har i løbet af det sidste døgn været et dødsfald hos en person, som var smittet med COVID-19. Den afdøde var en ældre person, der i forvejen var syg. Smitten med Covid-19 har dog formodentlig været en medvirkende dødsårsag.

En patient er siden sidste opdatering ikke længere i isolation uden indlæggelseskrævende følgevirkninger af Covid-19 diagnosen.

Der er to nye patienter indlagt med Covid-19 i Sisimiut, hvilket betyder, at der onsdag den 26. januar klokken 16 i alt er 14 indlagte patienter, som er aktivt smittet med Covid-19. Heraf er syv patienter indlagt i Nuuk, to i Sisimiut, to i Aasiaat, to i Qaqortoq og en i Uummannaq.

Fem patienter er indlagt med Covid-19 som den primære diagnose (Kategori 1), hvilket er lidt mere end ved seneste opdatering. Der er to patienter i denne kategori, som er indlagt på Intensiv Afsnit.

Af de 14 indlagte patienter har ni patienter ved testning fået påvist SARS-CoV-2, hvor det ikke har nogen væsentlig betydning for indlæggelsen (Kategori 3).

Udover de ovenstående indlagte patienter, er der fortsat to børn indlagt på Intensiv Afsnit med formodede alvorlige senfølgesymptomer efter tidligere Covid-sygdom.

Powered by Labrador CMS