12 nye smittede – alle fra kendte smittekæder

Der er fundet 12 nye smittede onsdag. Alle er fra kendte smittekæder, hvor der er flere smittede i skoler og daginstitutioner.

Der er fundet 12 nye smittede siden tirsdag.

Fem i Sisimiut og syv i Nuuk. Det oplyser landslægeembedet i dagens opdatering af smittetal.

- Alle er med kendt smittekilde, hvor flere har relationer til kendt smitte på skoler og daginstitutioner, skriver landslægeembedet.

På nuværende tidspunkt er der 71 aktivt smittede. Af dem sidder 29 i Qeqqata og 42 i Sermersooq.

Samfundssmitte

Henover weekenden og mandag er der fundet flere smittede, hvor nogen af de smittede er fra ukendte smittekæder.

På baggrund af den udvikling har landslægen udtrykt, at der er udbredt samfundsmitte i de to byer, Sisimiut og Nuuk og opfordrer til test ved symptomer.

Powered by Labrador CMS