Gå til hovedindhold

Over 118 kilo hash beslaglagt

Hashen ville have indbragt mindst 60 millioner kroner på gadeplan. Det er den største mængde hash politiet i Grønland nogensinde har beslaglagt.

Narkogruppen i Grønland har fundet lidt over 118 kilo hash gemt i den danske 35-fods sejlbåd, der i sidste uge blev hjulpet gennem storisen ved Qaqortoq.

Hashen var blandt andet blevet gemt i seks trykflasker, hvor der i hver beholder er fundet 13 kilo hash. Hvor den resterende hash i øvrigt er blevet gemt, ville politiet ikke oplyse.

- Politiet får 10. juli om aftenen en henvendelse fra Grønlands Kommando, om at de i farvandet syd for Nanortalik har kontakt med en sejlbåd, som de synes var mistænkelig på en eller anden måde. Det bliver besluttet at Sisak III som er stationeret i Qaqortoq bliver sendt ud til båden, sammen med to politibetjente og en narkohund.

Næste dag har båden fået motorproblemer, og derfor er Ejnar Mikkelsen ud for at assistere sejlbåden. Da Sisak III når ud til båden, bliver den bugseret lidt længere ud af isen og en ransagning bliver iværksat.

Der bliver fundet 38 gram hash i første omgang, og narkohunden markerer tydeligt, at der er noget på trykflaskerne og andre steder på båden, siger fungerende politimester, Bjørn Bay.

De to mænd anholdes og båden beslaglægges og der lanceres en bugsering mod Nuuk, hvor de ankommer den 12. juli, og båden bliver sat i bevogtning.

- Næste dag er der grundlovsforhør for de to anholdte mænd for lukkede døre, og der bliver iværksat en grundig ransagning af båden. Der finder politiet lidt over 118 kilo hash, og det er det største fund af hash, der nogensinde er sket i Grønland, siger Bjørn Bay.

De to mænd, der krydsede Atlanterhavet med sejlbåden, er tilbageholdt i fire uger.

Politiet vil ikke oplyse, hvor gamle de to mænd er og heller ikke om de er danske eller grønlandske, eller om de i forvejen er kendte af politiet.

- Jeg mener ikke at det er et tilfælde, at de to mænd blev opdaget. Det er et resultat af et rigtig godt samarbejde mellem politiet og søværnet. Søværnet er dagligt i kontakt med masser af både, og i de fleste tilfælde bliver de ikke mistænksomme, siger Bjørn Bay.

Et gram hash koster omkring 2500 kroner pr. gram i Nuuk, og prisen kan svinge mellem 1000 og 1500 i små byer.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER