Ren luft

11 miljø-millioner til kommunerne

Bevilling fra Naalakkersuisut skal blandt andet gå til en opgradering af kommunale forbrændingsanlæg i byerne, så luftforureningen bliver mindre

Udledningen af skadelige stoffer fra forbrændingsanlæggene er i dag mange steder alt for høj, hvilket kan have sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Foto fra forbrændingsanlægget i Nuuk

Kommunerne får nu en hjælpende hånd fra Naalakkersuisut i form af 11 millioner kroner til en række forbedringer på miljøområdet. Det oplyser Selvstyret.

Luftforurening
Pengene skal blandt andet gå til en opgradering af kommunale forbrændingsanlæg i byerne, så luftforureningen bliver mindre.

Udledningen af skadelige stoffer fra forbrændingsanlæggene er i dag mange steder alt for høj, hvilket kan have sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at få forbedret anlæggene og få sikret en bedre rensning af røgen, fremhæver Selvstyret.

Miljøstationer
Udover forbrændingsanlæggene støtter Naalakkersuisut blandt andet etableringen af miljøstationer i Kommuneqarfik Sermersooq, indkøb af 40 igloer til affaldssortering i Kommune Kujalleq, planlægning og projektering i forbindelse med en udvidelse af dumpen i Qaqortoq samt en ekstraordinær indsats på affaldsområdet i Qaanaaq.

Læs: Affald skal sorteres i Kapisillit

Powered by Labrador CMS