Aktiespil

10.000 kroner i førstepræmie til aktiehajerne

Grønlandsbanken afvikler aktiespil og sætter kontante præmier på højkant

Aktiespil i i samarbejde med Sermitsiaq begynder den 9. september Grønlandsbanken

Ræser Rolls-Royce-aktien derud af?

Klarer Novo Nordisk sig godt på medicinalmarkedet?

Og stiger NunaMinerals-aktien i en tid med fokus på mineindustrien?

Spørgsmål som disse får sofa-aktieanalytikere mulighed for at forholde sig til de kommende uger, når Grønlandsbanken den 9. september begynder dette års aktiespil, AktieTips.

Spillet kører i to runder af hver tre ugers varighed. Og pengeinstituttet offentliggør vinderne mandag den 21. oktober.

Det er 11. gang, at Grønlands største bank afvikler aktiespillet. Og Grønlandsbanken står bag aktiviteten for at øge interessen for- og kenskabet til investeringer i den type værdipapirer.

Traditionen tro bliver AktieTips afviklet i samarbejde med Sermitsiaq.

Spå om udviklingen

Lige som i de tidligere spil optræder de to, lokale børsnoterede selskaber, Grønlandsbanken og mineralefterforskningsselskabet NunaMinerals, i spillet.

Det samme gør tunge aktieselskaber som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, smykkefirmaet Pandora, vindmølleproducenten Vestas samt Carlsberg, der alle optræder i OMX C20-indekset – indekset over de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs, Nasdaq OMX.

Og er du fodboldfan, bliver det desuden muligt at spille på den københavnske fodboldklub Brøndby IF, blot for at nævne en række af de i alt 13 aktieselskaber, det er muligt at spille på.

Lige som sidste år skal spillerne tippe om, hvordan den enkelte aktie udvikler sig; om den stiger, falder eller holder kursen uændret.

Førstepræmien er på 10.000 kroner, andenpræmien er på 5.000 kroner, mens tredjepræmien er på 2.500 kroner.

Derudover er der halvlegs-præmier på henholdsvis 2.000, 1.000 og 500 kroner.

Igen i år uddeler Grønlandsbanken desuden en præmie på 10.000 kroner til den skoleklasse, der klarer sig bedst i AktieTips.

Du kan læse mere og tilmelde dig aktiespillet på www.aktietips.gl

Faktaboks:

De 13 aktier i AktieTips
1. A.P. Møller-Mærsk B
2. Brøndby IF B
3. Carlsberg A/S B
4. Grønlandsbanken
5. Hennes & Mauritz AB
6. Københavns Lufthavne
7. Novo Nordisk B
8. NunaMinerals
9. Pandora A/S
10. Rolls-Royce Holdings PLC ODR
11. Smart Guy Group A/S12. Tivoli A/S
13. Vestas Wind Systems

Powered by Labrador CMS