1. maj

1. maj kom med forår til Narsaq

Den lokale SIP afdeling havde sløjfet de røde faner, og inviterede i stedet på kaffemik og børne-konkurrencer i forsamlingshuset

Helga Gotfredsen
Helga Gotfredsen, formanden for SIK, holdt 1. maj talen i Narsaq.

Der blev løbet om kap - både rundt i byen og med kartofler på en ske - da arbejderforeningen i Narsaq fejrede den internationale kampdag.

Bagefter var der en velbesøgt kaffemik i forsamlingshuset, hvor den lokale arbejderformand m/k, Helga Gotfredsen holdt 1. maj talen.

Efter at have ønsket de tilstedeværende tillykke med dagen, sagde hun blandt andet:

- Det er arbejderne der holder Grønland kørende, og vi skal sørge for at være friske og stabile. Narsaq befolkningen er blevet mærkbart mindre, og i stedet for socialhjælp til de arbejdssøgende må der kunne findes nye arbejdspladser. Med hensyn til byggeriet er der masser af renoveringsopgaver, og byen trænger til nye boliger, nyt kollegie og ny børnehave. Det må være bedre at bygge nyt i stedet for hele tiden at lave småreparationer og lappe på gamle bygninger. Flere af de private virksomheder er ikke stabile arbejdspladser, så kommunen må være mere aktiv og hjælpe med opgaver til de arbejdsløse, sagde hun.

Desuden var råstofindustrien stagneret på grund af faldende priser, men hun håbede at der snart kom gang i råstofferne igen.

Til sidst udtrykte hun håbet om at alle ville få en god første maj dag, der samtidig var årets første rigtige forårsdag.

Powered by Labrador CMS