Itillersuaq

Beredskabchef: Område som 20 fodboldbaner er brændt af

Et landområde på omkring størrelse med 20 fodboldbaner er brændt af syd for Nanortalik i Sydgrønland, det oplyser beredskabschefen i Kommune Kujalleq

Brandstiftelse ved Hotel Qaqortoq
Tørt jord brænder i Qaqortoq. (Billedet her har ikke noget at gøre med branden i Itillersuaq)

Et stort landområde kaldet Itillersuaq, som ligger mellem bygderne Tasiusaq og Aappilattoq syd for Nanortalik, har været i brand uafbrudt siden torsdag formiddag.

Læs: Fjeldbrand i Sydgrønland

Nu er et område på størrelse med omkring 20 grønlandske fodboldbaner allerede brændt af, og branden er stadig i gang og brandfolkene måtte opgive brandslukningen.

Det fortæller beredskabchefen i Kommune Kujalleq, Peter Erik Thomsen, til Sermitsiaq.AG.

Mislykket
- Vi begyndte brandslukningen torsdag og måtte stoppe fredag aften, da branden er for stort og mulighederne for brandslukning for dårlige. Og da det spredes hurtigt, er det ikke lykkedes at slukke branden, siger beredskabchef Peter Erik Thomsen.

De 11 brandfolk som er sendt til området kom hjem i går, da de ikke kan gøre noget andet efter halvanden dag.

- Brandmændene måtte overnatte ude i landet og kom hjem meget trætte, fortæller Peter Erik Thomsen.

Håber det slukker selv
Beredskabchefen oplyser, at de har sendt en mand til at kigge på branden i dag formiddag. Og han melder, at branden som spreder sig mod nord, er ved at nå en flod som forhåbenligt slukker branden.

Og branden som spreder sig mod øst, er ved at nå et område med sand, beredskabchefen håber at sandet slukker branden. Han fortæller, at de sender en mand til området i morgen tidligt.

Ingen i fare
Beredskabchefen i Kommune Kujalleq, Peter Erik Thomsen, understreger at branden ikke er til fare for mennesker eller dyr i området. Men han opfordrer folk i omkringliggende bygder og byer, til at holde deres vinduer lukket, hvis der kommer røg fra branden.

Powered by Labrador CMS