rensdyrjagt

WWF langer ud efter Enoksen

WWF Grønland kritiserer i skarpe vendinger, at departementet Fiskeri og Fangst med Hans Enoksen i spidsen pludselig har tilladt vinterjagt på rensdyr i visse områder.

WWF er stærkt kritiske over Hans Enoksens beslutning om at udvide jagten på rensdyr i vintersæsonen.

Mandag forklarede departementet, hvorfor man pludselig havde justeret såvel antal som områder, hvor vinterjagten på rensdyr måtte foregå.

- Det fremgår af deparmentets pressemeddelelse, at det er en politisk beslutning. Det vil sige, at der ikke har været nogen form for borgerinddragelse eller inddragelse af andre organisationer herunder de berørte kommunerne, men kun KNAPK selv. Dette er direkte imod god forvaltningsskik og koalitionsaftalen, fastslår projektkoordinator hos WWF Grønland Kaare Winther Hansen over for Sermitsiaq.AG.

Læs også: Kritik af rensdyrjagt afvises

- At ansøge om øgede kvoter og åbning af fangst i Akia/Maniisoq området er ikke inddragelse af brugerviden, men blot et ønske om mulighed for øget indtjening, mener Kaare Winther Hansen.

Undrer sig

Han undrer sig også over, at man i forklaringen fra departementet nævner Naturinstituttet.

- Naturinstituttet har i deres høringssvar været kraftigt imod al vinterjagt med undtagelse af områder hvor der er alt for mange rensdyr, siger Kaare Winther Hansen.

Galamatias

Ifølge WWF er det galamatias at skyde rensdyr med ufødte kalve i kroppen.

- Dyrene er meget tynde, hvilket giver meget mindre kød med lidt tunnoq, og mange dyr bliver samtidig stressede, forklarer WWF-manden og peger på, at rensdyrene netop i år med den hårde vinter ikke burde udsættes for yderligere stress fra jægernes side.

Læs også: Vinterjagten på rensdyr ændret i sidste øjeblik

Powered by Labrador CMS