WWF: Flere rensdyr kan betyde nedgræsning

Risikerer man i virkeligheden at gøre rensdyrene en bjørnetjeneste ved at skære markant i kvoten for fritidsfangst?

Det spørgsmål stiller Kaare Winther Hansen, der er biolog og ansat hos WWF i Nuuk, efter debatten om fremtidens fangstmuligheder omkring Nuuk for nylig er blusset op.

Læs: Nye rensdyr-jagtregler får kritik fra lokalpolitikere

- Hvis man begrænser fangsten, og antallet af rensdyr stiger i et område, er der stor risiko for, at vegetationen græsses ned, skriver Kaare Winther Hansen.

- Når føden først er græsset ned, kan der gå flere årtier og op til 100 år, før der igen er føde nok til en stor bestand af rensdyr i området, lyder påstanden.

Har lettere ved at vende tilbage
WWF-biologen, som selv bor i Nuuk, mener, der med de nye regler gambles med bæredygtigheden på længere sigt.

- Hvis man derimod øger fangsten på en bestand, man ikke kender, og rensdyrbestanden derefter bliver for lav, kan bestanden på få år komme på fode igen, hvis fangsttrykket efterfølgende sænkes.

Winther Hansens udsagn får støtte fra flere kanter i hovedstaden.

Derfor ville Sermitsiaq.AG gerne have bekræftet WWF's påstand fra en uafhængig biolog.

Ingen kommentar fra Naturinstituttet
Men det har været svært.

På Naturinstituttet fortæller forsker Christine Cuyler, at hun først vil udtale sig om emnet, efter man hos Naturinstituttet har skrevet om situationen til selvstyret.

Se Verdensnaturfondens indlæg herunder

Se alle historier om rensdyr