trafik-servicekontrakter
Wæver til Air Greenland: Uacceptabelt
Sydgrønlands borgmester Jørgen Wæver Johansen kritiserer Air Greenland for at tage egne medarbejdere som ’gidsler’ i sine forhandlinger om nye trafik-servicekontrakter med selvstyret. Air Greenland forsvarer sig
Artiklen er opdateret lørdag klokken 19.44 med ekstra Christian Keldsen-citat:
- Det er, som om Air Greenland vælger at bruge sine egne medarbejdere som gidsler i sine forhandlinger med selvstyret. Denne form for behandling af mangeårige loyale medarbejdere er ganske ufin og uacceptabel. Ganske tankevækkende, at et selskab, som det offentlige er medejer af, opfører sig på denne måde over for sine egne medarbejdere.
Sådan skriver Jørgen Wæver Johansen, Siumut-borgmester i Kommune Kujalleq, på sin Facebook-profil.
Det sker som en reaktion på, at Air Greenland fredag den 29. august fyrede 30 ud af koncernens 648 ansatte som en konsekvens af, at trafikstrukturen ventes at blive ændret væsentligt i Sydgrønland fra 1. januar 2015.
Læs: Sydgrønlændere demonstrerer mod ringere beflyvning
Læs: Mittarfeqarfiit freder heliporte i Sydgrønland
Wæver har fuld tillid til Naalakkersuisut
Det nationale flyselskab har valgt at fyre de 30 medarbejdere, da selvstyret i forbindelse med de igangværende forhandlinger om nye kontrakter lægger op til, at det nuværende helikopterrutenet i Sydgrønland bliver erstattet af en kombinationsløsning, der omfatter både sejl- og helikopterruter.
Men den fremgangsmåde vækker ikke just begejstring hos Jørgen Wæver Johansen:
- Jeg kan godt forstå, at der er mange, som er bekymrede, men vi er blevet oplyst om, at forhandlingerne stadig pågår - det vil sige, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan den fremtidige løsning skal være.
- Jeg håber, at der kommer en god og konstruktiv løsning - det manglede da bare - og jeg har fuld tillid til, at det netop er dette, som medlemmerne af Naalakkersuisut arbejder ihærdigt for at opnå, skriver den sydgrønlandske borgmester.
Læs: Sten Lynge om ny trafikstruktur i syd: Intet er afgjort
Læs: Politikerne i syd forventer bedre og billigere trafikforhold
Air Greenland uden mulighed for at afgive tilbud
I et interview med Sermitsiaq.AG bragt i artiklen ’Air Greenland fyrer 30 ansatte’ 1. september sagde Air Greenlands kommercielle direktør Christian Keldsen:
- Det er ikke nogen lykkelig situation. Men vi må allerede nu tilpasse vores organisation til et væsentligt mindre aktivitetsniveau end i dag for at undgå øgede omkostninger.
Lørdag påpeger Christian Keldsen, at Air Greenland ikke har haft mulighed for at afgive et tilbud på en kombineret sejl- og fly-løsning.
- Der er ikke under forhandlingsforløbet fremlagt modeller, der inkluderer en ren flyløsning, hvorfor det kun er naturligt, at Air Greenland som ansvarligt selskab udviser rettidig omhu, også for de kolleger, der desværre bliver berørt af situationen, forklarer Air Greenlands kommercielle direktør.
Læs: Turismeaktør ønsker tre lufthavne i Sydgrønland
Læs meget mere om trafiksituationen i Sydgrønland i den nye udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her: