Narsaq

Voldsom husbrand i Narsaq

Ildebrand bredte sig hurtigt fra køkkenet til de omkringliggende rum

Narsaqs brandvæsen i gang med at lave hul i ydervæggen og taget

Et ægtepar i Narsaq fik sig en slem forskrækkelse torsdag aften, da der opstod brand i deres hus.

Da de skulle til at slukke for fjernsynet for at gå i seng, lød der et højt smæld ude fra køkkenet.

Og på denne måde opdager de, at der står flammer ud fra stikkontakten til komfuret, og at der samtidig er en kraftig røgudvikling.

Brændt igennem
Det er dog ikke muligt at slukke branden i køkkenet. Og samtidig opdager parret, at ilden er brændt igennem væggen ind til soveværelset.

Imens bliver røgen så tæt, at de ikke længere kan opholde sig inde i huset, hvorefter de skynder sig udenfor og tilkalder brandvæsenet.

Hurtig assistance
Narsaqs brandvæsen kom hurtigt til assistance, og efter at have lavet huller i skillerum og ydervæggen, fik de på et par timer slukket ilden.

Det viste sig, at ilden lynhurtigt havde spredt sig fra stikkontakten til soveværelsesvæggen, ydervæggen og videre op i tagkonstruktionen.

Voldsom brand i Ilulissat kan være påsat

Powered by Labrador CMS