urfolksfestival

Vivi Sørensen stolt over at repræsentere inuit

RidduRiddu-festivalen i Nordnorge får igen ros af en grønlandsk deltager - se to billeder

Vivi Sørensen er netop hjemvendt fra RidduRidd-festivalen i Nordnorge
Festivalen, som arrangeres af samerne omkring Manndalen, får hvert år gæster fra hele verden
Vivi Sørensen er netop hjemvendt fra RidduRidd-festivalen i Nordnorge PrivatFestivalen, som arrangeres af samerne omkring Manndalen, får hvert år gæster fra hele verden PrivatVivi Sørensen er netop hjemvendt fra RidduRidd-festivalen i Nordnorge PrivatFestivalen, som arrangeres af samerne omkring Manndalen, får hvert år gæster fra hele verden PrivatVivi Sørensen er netop hjemvendt fra RidduRidd-festivalen i Nordnorge PrivatFestivalen, som arrangeres af samerne omkring Manndalen, får hvert år gæster fra hele verden Privat

Vivi Sørensen, som netop er hjemvendt fra den årlige RidduRiddu-festival i det nordligste Norge, er fuld af begejstring over den international urfolksfestival, som foregår i Manndalen to timers kørsel fra Tromsø.

Festivalen, som arrangeres af samerne omkring Manndalen, får hvert år gæster fra hele verden. I år var der store navne som Tamikrest fra Mali og Jon Henrik Fjällgren, som netop har vundet Talang 2014 (Musikkonkurrence på svensk TV) i joik, og ikke mindst de ekstremt populære elektroniske musikere fra Canada: A Tribe Called Red, som har taget verden med en storm med deres elektroniske musik blandet med traditionelt powwow-musik.

Masser af kulturudveksling
Udover koncerter om aftenen foregår der meget. i Riddu Siida sidder en masse forskellige mennesker ved deres traditionelle telte og repræsenterer deres kultur. Der var repræsentanter af norske samer, Ainu-folket fra Japan, Amur-folket fra Rusland og inuit fra Grønland.

- Hvert år har RidduRiddu en delegation fra en bestemt kultur besøgende i noget, arrangørerne kalder årets nordlige folk. I år var det Amur-folket. For to år siden var det Grønland, som blev repræsenteret, hvor RidduRiddu så købte et telt. Jeg blev inviteret til at komme og sidde i teltet, hvor jeg serverede qajaasat-te, sang trommedanse, fortalte grønlandske myter og historier og dansede maskedans, fortæller Vivi Sørensen til Sermitsiaq.AG.

Udover Vivi Sørensen var Sofie Amondsen med som repræsentant for Grønland. Hun deltog i ungdomsprogrammet med forskellige andre 'urfolks-unge'.

Er stolt over at repræsentere inuit
- Jeg er virkelig rørt over, at have været inviteret til denne festival og repræsentere min kultur på denne måde. Det er så rart at være sammen med andre mennesker, som også har oplevet kolonialisme og undertrykkelse af kultur. Jeg kommer hjem mere styrket og rig på samtaler og nye venner, fortæller Vivi Sørensen, som har et ønske:

- Jeg håber virkelig, at vi kan skabe sådan en festival hjemme i Nuuk på et tidspunkt, for jeg under alle at opleve følelsen af ikke at være alene. Grønlændere er ikke det eneste folk, der har oplevet denne smerte. Det kommer vi nogle gange til at tro, fordi vi lever så isoleret og kun tager på ferie i Danmark, hvor vi bliver dømt.

Vivi Sørensen er især blevet rørt over at møde bandet A Tribe Called Red, som arbejder med politiske budskaber i deres musik og prøver at standse fordomme mod de oprindelige folk i Canada og USA.

- Det er tid til, at de oprindelige folk selv skaber deres eget image og bryder fordomme. Jeg er også blevet inviteret til festivalen Planet IndigenoUS i Toronto til næste år, og jeg håber, jeg kan få rejsen finansieret, så jeg også kan fremme viden om vores kultur i Canada, forklarer Vivi Sørensen, der går på skuespillerskolen i Odense.

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS