Klar til fiskesæsonen

Video: Ny grønlandsk trawler søsat

Kort før jul blev Sikuaq Trawls nye fartøj, Svend C., søsat fra vært i Tyrkiet

s nye fartøj, Svend C. Sikuaq Trawl

Den 16. december var en milepæl for Sikuaq Trawl, hvor rederiets nye topmoderne trawler, Svend C., blev søsat på Tersan Shipyard i Tyrkiet.

Svend C. er Grønlands mest moderne trawler. Fartøjet er 83 meter langt og har to fabriksanlæg om bord, så skibet uden videre kan skifte mellem at fiske rejer og makrel.

Afløser Steffen C
Fartøjet skal afløse trawleren Steffen C, der blev bygget i 1997 og som derfor er ved at være udtjent.

Prisen på det nye fabriksskib er 350 millioner kroner, har direktør Carl Christensen tidligere oplyst til Sermitsiaq.

200 tons i døgnet
I dag kan Steffen C udelukkende producere en art ad gangen. Fartøjet kan for eksempel producere 50 tons makrel i døgnet på grund af en forholdsvis beskeden frysekapacitet, hvor det nye fartøj kan producere hele 200 tons af den pelagiske fisk i døgnet.

I tilgift har det nye skib topmoderne motorer m.m. og har derfor en bedre brændstoføkonomi.

Flere lokale arbejdspladser
Det nye fabriksskib vil desuden betyde flere lokale arbejdspladser. I dag er der 40 ansatte om bord på Steffen C., fordelt på to besætninger, der sejler på skift. I fremtiden bliver det samlede antal ansatte øget med 20 – foruden den nuværende bemanding på Steffen C, der fortsætter på det nye fartøj.

Fusion
Sikuaq Trawl blev stiftet ved en fusion i 2002 og er et meget solidt forankret grønlandsk selskab. Ud over Carl Christensen består bestyrelsen af Betty Holmgaard-Christensen (formand), Svend Christensen samt Klaus Christensen, alle fra Nuuk.

Læs også: 85.000 ton kostbare makreller fordelt

Se videoklip i bunden af denne artikel

Powered by Labrador CMS