groft røveri

Video: Kan du genkende hans bevægelser?

Redaktionen offentliggør nu også en video af den røver, der røvede en Brugseneeraq-butik i Nuuk

I et samarbejde med politiet er Sermitsiaq.AG nu klar til at vise levende billeder fra røveriet tirsdag aften i Brugseneeraq-butikken i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Det skete ved 21.20-tiden, da en mandlig, maskeret mand trængte ind i Brugseneeraq-butikken på Atertaq. Her affyrede han et skud og fik udleveret nogle kontanter fra kasseapparatet, inden han tog flugten. Siden er politiet ikke kommet nærmere en opklaring, hvorfor denne video nu bliver frigivet.

"Billeder: Her er den væbnede Brugseneeraq-røver"

Bemærk hans bevægelser
Politiet beder særligt folk om at lægge mærke til røverens karakteriske bevægelser.

Af hensyn til de forurettede er deres ansigter blevet sløret, ligesom videoen først starter, da de to mindreårige i butikken er løbet væk, efter røveren har affyret et skud.

Hvis folk i Nuuk kan hjælpe politiet, så kan politiet kontaktes på telefonnummer 70 14 48.

Se videoen øverst i artiklen

Læs signalement af røveren her

Powered by Labrador CMS