fiskeri

Video: Forsøgsfiskeri i hårdt vejr

Langlineskibet 'Masilik' fisker med langliner selvom det stormer. Se videoer fra fiskeriet.

Vindmåleren viser 27,3 s/m og alligvel fiskes der udenskærs uden problemer

Rederiet Ice Trawl Greenland A/S har afleveret en mappe med 12 konkreteansøgninger om fiskeritilladelser til Grønlands Selvstyre.

– Vor fiskeriplanlægning for 2017 omfatter en bred vifte af fiskeri overalt i de grønlandske farvande, og vi går gerne ind i et forsøgsfiskeri, hvor vi udforsker arter og områder, som er ukendte, og hvor vi udvikler et fiskeri med nye metoder og redskaber, siger formanden for rederiets bestyrelse Ove Rosing Olsen til Sermitsiaq.

27 m/s
Rederiet har anskaffet langlinetrawleren 'Masilik', der har fisket både ved Qaanaaq og udenfor østkysten.

Det er muligt at fiske udenskærs i ganske hårdt vejr, da skibet er konstrueret på en særlig måde.
Det beviste skib og besætning i sidste uge da de ved østkysten fiskede efter torsk og brosme ved 27 s/m.

Hul i bunden
»Masilik« har nemlig et stort hul i bunden af skibet, hvorigennem mandskabet trækker linen op, så de om man så må sige fisker »inden døre«.

På videoerne i linket til højre for artiklen, kan man se, hvordan dette fiskeri foregår.

Powered by Labrador CMS