Vestnorden: Vivian Motzfeldt vil satse på samarbejde om uddannelse

Ved Vestnordisk Råds årsmøde fremhævede naalakkersuisoq for udenrigsanliggende betydningen af et tætter samarbejde når det gælder uddannelse.

Naalakkersuisoq for uddannelse, kirke, kultur og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) var inviteret til at tale ved Vestnordisk Råds årsmøde.

Her understregede hun vigtigheden af at finde nye samarbejdsmuligheder mellem de vestnordiske lande, indenfor blandt andet uddannelse.

- Uddannelsesområdet er afgørende for vort lands udvikling, og for Grønland skal uddannelse skabe det nødvendige fundament for et stærkt og økonomisk bæredygtigt Grønland. Herudover kan uddannelse også udruste os med nødvendig viden og kompetencer til at kunne takle en ny geopolitisk virkelighed.

- Jeg ser her gode muligheder for udviklingen af et godt uddannelsesmæssigt samarbejde, sagde hun

Senere på dagen blev der også arrangeret møde mellem Vivian Motzfeldt (S), Færøernes landsstyremedlem for erhvervs – og udenrigsanliggender, og Islands udenrigsminister, Guðlaugur Þór Þórðarson. Her blev bl.a. emner som turisme, økonomi, erhverv, kultur, brexit og blå bioøkonomi drøftet.

Powered by Labrador CMS