Rusland

Verdens største oliekatastrofe er i fuld gang i Sibirien

Landskabet er fyldt med oliesøer og døde træer, fisk og fugle

Foto fra et stort olieudslip i regionen tilbage i 1994

Den sibiriske tundra er fyldt med nedslidte olieanlæg og rørledninger. Her kan man se søer og sumpe dækket af tykke olielag, døde skove og floder, der er så giftige, at dyrene ikke kan overleve.

Det skriver Politiken, der betegner forureningen som verdens største økologiske oliekatastrofe. Den har stået på i flere år, og udviklingen fortsætter.

Dokumentation
Greenpeace har dokumenteret udslippene med video- og billedoptagelser i samarbejde med lokale medier og aktivister. En af dem, der har været der flere gange – senest i 2014 – er Jon Burgwald, arktisk ansvarlig i Greenpeace Danmark.

Læs: Derfor støtter vi grønlandske protester mod uran

Drikkevand
- Sidst jeg var der, fandt vi et stort udslip, hvor olien løb direkte ud i floden. Ikke mere end et par hundrede meter nede ad strømmen svømmede børnene rundt i floden, og de lokale havde kun den som kilde til drikkevand. Det er en tragedie, som olieselskaberne og myndighederne i årtier har vendt det blinde øje til, fortæller han til avisen.

Læs: Sådan ser seismiske målinger ud i Grønland

Powered by Labrador CMS