Torsdag, december 7, 2017 - 16:09

Verdens bedste fodboldspiller kåret

Cristiano Ronaldo vinder for femte gang Ballon d'Or-hæderen som verdens bedste fodboldspiller.
Foto: Paul White /AP
For andet år i træk og femte gang i alt har Cristiano Ronaldo modtaget Ballon d'Or-hæderen som verdens bedste fodboldspiller.
 

 

Torsdag aften fik Real Madrid-spilleren overrakt prisen, der bliver uddelt af fodboldmagasinet France Football, ved en prisuddeling i Paris.

De to andre finalister til hæderen var FC Barcelonas argentiner Lionel Messi og Paris Saint-Germains brasilianer Neymar.

Vinderen bliver kåret efter en afstemning blandt fodboldjournalister.

Dermed har 32-årige Cristiano Ronaldo vundet Ballon d'Or-hæderen for andet år i træk og femte gang i alt, det samme antal som hans evige rival, Lionel Messi.

Portugiseren og argentineren har delt hæderen imellem sig de seneste ti år.

Portugiseren har i år vundet det spanske mesterskab med Real Madrid, og storklubben genvandt også Champions League-titlen. Cristiano Ronaldo endte som Champions Leagues topscorer med 12 mål.

Allan Simonsen er den eneste danske spiller, der har vundet Ballon d'Or. Han blev tildelt hæderen i 1977, dengang den var forbeholdt spillere fra Europa.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit