Gå til hovedindhold

Verden kan brødføde 10 milliarder mennesker

I 2050 vil der være mindst 9,5 milliarder mennesker i verden, hvilket giver et øget ­behov for fødevarer. Men som det er set adskillige gange i historien, kan det lade sig gøre, mener forskere

Det er et spørgsmål, som vi bogstaveligt talt ikke har stillet os selv i mands minde. Ikke i vores del af verden, i hvert fald, og ikke siden Anden Verdenskrig. Men nu dukker det op igen: Vil der være mad nok til alle i 2050?
 
Vores børn og børnebørn vil leve i en verden med mindst 9,5 milliarder mennesker, omkring 35 procent flere end i dag. Det vil næsten fordoble efterspørgslen efter fødevarer, skønner FN’s fødevareorganisation, FAO. Og det vil ske, samtidig med at klimaforandringerne vil gøre landbrugsproduktionen langt mere usikker i store dele af verden. 

Verdens befolkning befinder sig med andre ord i et dilemma, hvor menneskeheden skal producere dobbelt så mange fødevarer på et tidspunkt, hvor vores forbrug allerede overskrider de ressourcer, Jorden kan genskabe på et år.

Pessimister frygter derfor, at den forestående befolkningstilvækst er en bombe under fødevaresikkerheden. En af dem er den britiske professor og it-specialist Stephen Emmott, der har skrevet bogen ’10 Milliarder’ om den katastrofe, som 10 milliarder mennesker efter hans opfattelse vil føre til.

Nu banker spørgsmålet på: Har vi mad nok til 10 milliarder mennesker?

Det korte svar er et ja. 

- Jorden kan nemt producere fødevarer nok til alle. Ikke meget nemt, men det er muligt, og den gør det sådan set allerede. Det bliver svært, hvis vi vil fortsætte med det madspild og den fordeling af landbrugsprodukterne mellem mennesker og mellem dyre- og menneskeføde, vi har i dag. Men vi behøver ikke at dø af sult, siger professor Andreas De Neergaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns universitet og forfatter til flere lærebøger om den globale fødevareproduktion, til Kristeligt Dagblad.

Hvordan det skal ske, er et andet spørgsmål. Grundlæggende kan landbrugsproduktionen øges enten ved at opdyrke mere jord eller også ved at dyrke mere på det samme areal. 

- Problemet er, at den globale landbrugsproduktion allerede er skyld i 25 procent af udledningen af drivhusgasser, og hvis vi skal producere mere mad med de samme dyrkningsmetoder, bliver drivhusbelastningen for stor, også selvom vedvarende energi vinder frem, for samlet set skal vi nedbringe CO2-udledningerne for at begrænse den globale opvarmning, siger Andreas De Neergaard.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER