praktik

Vejleder skal holde elever igang

Nyuddannede praktikvejledere får til opgave at støtte unge under uddannelse

For at forebygge at unge på erhvervsuddannelser afbryder deres uddannelser i utide uddannes der nu praktikvejledere hos levnedsmiddelskolen Inuili.

Skolen håber på, at dette initiativ kan hjælpe eleverne gennem eventuelle problemer, hvis de ikke før har været ude på arbejdsmarkedet, da en ny arbejdsplads kan virke uoverskuelig for mange unge mennesker.

Praktikvejlederens opgave bliver at tage sig af, støtte, og tage ansvar for praktikanten under dennes praktikperioder og målet er at fastholde de unge på deres erhvervsuddannelser.

Læs også: Råstofelever i praktik i Island

De 12 første vejledere fik fredag deres kursusbeviser overrakt af Forstander Poul Christensen og faglærer Irene Jensen i levnedsmiddelskolens restaurant. Kursisterne kommer fra institutioner på hele kysten.

Læs også: Otte nye udlærte fra levnedsmiddelskolen Inuili

Kursisterne på billedet er forrest fra venstre.: Sofie P Wille, alderdomshjemmet Ilulissat. Julia Kristiansen, Ippiarsuk Nuuk. Pipaluk Lyberth, Sana Nuuk. Inger L Søholm, alderdomshjemmet Maniitsoq. Dorthea Ignatiussen, sygehuset Tasiilaq.
Bagerst fra venstre.: Magdalene Isaksen, plejehjemmet Qaqortoq. Manumina Petersen, plejehjemmet Qaanaaq. Ortooraq Mørch, plejehjemmet Upernavik. Jette Andersen, plejehjemmet Sisimiut. Faglærer på Inuili, Irene Jensen. Ane Josvassen, Sana Nuuk. Jakobine Enoksen, plejehjemmet Sisimiut. Kristine L Rosing, alderdomshjemmet Maniitsoq.

Powered by Labrador CMS