varmerekord

Varmeregningen må betales

- Lejerne er svigtet, men må betale for den forbrugte varme. Sådan lyder replikken fra boligpolitisk ansvarlig Mette Lynge, Partii Inuit, i et svar på kritik fra Jess G. Berthelsen

Inis fastsættelse a contovarmen for både år 2010 og 2011 er kritisabel, skriver medlem af Naalakkersuisut for boliger, natur og miljø samt nordisk samarbejde Mette Lynge, Partii Inuit
Offentliggjort

Redigeret kl. 14.08:

- Selvstyret har ikke været god nok til at passe på sine værdier og vedligeholde boligerne. Vedligehold af boliger - eller mangel stammer helt tilbage til 1980'erne, hvor socialpolitikken blev ført over på boligområdet.

Sådan svarer medlem af Naalakkersuisut for boliger, natur og miljø samt nordisk samarbejde Mette Lynge, Partii Inuit, i et svar på den kritik, som Jess G. Berthelsen, formand for SIK, blandt andet fremførte i både avisen AG og her på sitet Sermitsiag.AG.

Læs også: Ini laver overspringshandling

- Men ellers er Naalakkersuisut fuldstændig enig i kritikken om Inis håndtering af varmeregnskaberne. Men reelt har lejerne forbrugt mere varme, end de har betalt for i løbet af året. Fremover vil a conto-betalingerne stå i forhold til et reelt forbrug, understreger departementschefen, der forklarer de mange og høje efterregninger med, at a conto-beløbet blev nedsat i 2010 med 30-40 procent uden hensyntagen til, at oliepriserne steg, skriver Mette Lynge,

Hun skriver videre, at det er stærkt kritisabel, at Ini igen valgte at nedsætte beløbet for a contovarmen i 2011, specielt fordi vinteren var koldere end i 2010, ligesom priserne for olien igen blev dyrere:

- Derfor står en masse lejere med en efterregning på varme.

Jess G. Berthelsen kritiserer vedligeholdelsesniveauet i de offentlige udlejningsboliger. Naalakkersuisut er enig i kritikken og vil arbejde på, at der sker forbedringer – der skal anvendes midler til løbende vedligehold af boligerne, så de ikke står og forfalder. Det er i samfundets interesse, at de samfundsskabte værdier bevares, lyder det fra Mette Lynge.

Powered by Labrador CMS