Qeqertarsuaq

Vandfabrik har el-problemer

Nukissiorfiit er på nippet til at slukke for elektriciteten til Greenland Spring Water i Qeqertarsuaq. Der er ikke reageret på de mange rykkere på el-regningen, som vandfabrikken har modtaget siden juni

Greenland Spring Water Aps
Vandfabrikken, der ejes af Greenland Spring Water, risikerer at stå uden lys og varme, hvis el-forbruget siden juni ikke bliver betalt i den nærmeste fremtid

Den såkaldte vandfabrik, der ejes af Greenland Spring Water Aps, og som aldrig har fået realiseret de store drømme om vandproduktion til hele verden, er atter kommet i problemer.

Denne gang er det dog ikke vandproblemer, men derimod el-problemer.

Kommune: Greenland Spring Water flytter produktionen til Nuuk

Ledelse ukendt
Nukissiorfiit oplyser nemlig, at selskabet formentlig står uden elektricitet i den nærmeste fremtid, hvis selskabet, hvis ledelse for tiden er ukendt på grund af rygterne om ejerskifte, fortsat ikke reagerer på el-regningen, som Nukissiorfiit forgæves har forsøgt at få betalt med mange rykkere.

Nukissiorfiit i Qeqertarsuaq har ingen anelse om, hvilke planer Greenland Spring Water har, hvad angår vandproduktionen, men er i daglig kontakt med selskabet, hvor man kræver betaling for en større ubetalt el-regning. Det oplyser Therkel Lynge, der er leder af Nukissiorfiit i Qeqertarsuaq.

Læs også:

Selvstyret fastholder støtte til skrantende vandproducent

Borgmester Ole Dorph efterlyser hjælp til kildevandsprojekt

Powered by Labrador CMS