Valgdebat: Samarbejdspartiet ønsker andelskvoter for hellefisk
Flertallet af partierne ønsker et tættere samarbejde mellem fiskere og biologer for at undersøge bestanden af hellefisk i Diskobugten nøjere.
2017 blev et ualmindeligt sløjt år for fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten. Fiskeriet blev næsten halveret i sammenligning med året før. Således viser tal far Grønlands Statistik, at der i 2016 blev fanget 13.331 tons. I 2017 var det 7.269 tons.
Emnet satte naturligt nok også sit præg på den tv-transmitterede valgdebat i Ilulissat. For ikke blot er fangstmængden faldet, igennem en årrække er størrelsen på de fangede fisk i Diskobugten blevet stadig mindre. En spørger fra publikum ville vide, hvem der vil være med til at undersøge årsagen til den faldende størrelse.
Stort set alle partier ville være med til yderligere undersøgelser, og de fleste krævede større inddragelse af fiskerne.
- Fiskerne har stor viden. I ved også nøjagtigt, hvor i kan hente fiskene. Biologer læser, og de har også viden. Derfor er det meget vigtigt, at de to parter skal samarbejde, hvis vi skal undersøge. Så får vi bedre resultater, lød meldingen fra Partii Naleraqs Malene Broberg.
Demokraterne skeptisk overfor biologisk forklaring
Debatten er langt fra ny. Stort set hver valgkamp kræver en række kandidater, at der bliver lagt større vægt på fiskernes viden. Den kendsgerning, at Naturinstituttet i forvejen trækker på oplysninger fra fiskerne blev også denne gang forbigået i tavshed.
Bestanden af hellefisk i Diskobugten er ikke som sådan truet. Fisken gyder nemlig udenskærs og de små fisk svømmer så ind i bugten. Men biologerne vurderer, at et for højt fisketryk er forklaringen på de stadig mindre fisk. Samarbejdspartiets Michael Rosing pegede på, at det kan tage op til 20 år før en sådan bestand når fordums styrke, hvis man fortsætter med at tillade kvoter langt over den biologiske anbefaling.
- Mit spørgsmål til jer, der vil have høje kvote er: Hvad skal I lave i de 20 år indtil fiskene bliver stor igen?
Det reagerede Demokraternes Niels Thomsen på.
- Fiskerne ved præcist, hvordan fisken skal behandles. Der er mange andre ting der påvirker fiskebestandene: strømforhold og lignende. Det kan godt at være, at Michael Rosing er dygtig som biolog, men det er ikke sikkert, at han kender forholdende lige netop i et bestemt fiskeområde, lød det fra ham.
- Som at sejle ud, når der er varslet dårligt vejr
Michael Rosing fastholder, at man børe lytte til de biologiske anbefalinger.
- Det der er sket i Diskobugten i mange år, det er, at man har ignoreret de advarsler, der er kommet fra biologerne. At overhøre advarsler fra biologer, det er ligesom at sejle ud, når der er varslet dårligt vejr, lød meldingen fra ham
Samarbejdspartiet mener derfor, at kvoten på hellefisk skal følge den biologiske anbefaling. Men hvis man skal opfordre fiskerne til at fiske mindre, så bør der også være en gulerod i den anden ende, mener Michael Rosing.
- Hvis fiskerne skal acceptere det, så skal de vide, at hvis de fisker mindre i år, så er det dem, der får fordelene, når fiskeriet kommer tilbage igen.
Derfor mener han, at de nuværende olympiske kvoter skal gives mere direkte til de nuværende fiskere. Han forestiller sig, at det kan ske ved at lave andelskvoter, som fiskere går sammen om. Eller at man giver kvoten til lokalsamfundet i form af såkaldte community kvoter.
Rettet 11.00, hvor Niels Thomsens citat er præciseret.