Tirsdag, maj 2, 2017 - 13:52

Vær helt forberedt inden din sejltur

Tirsdag var der pressemøde på politistationen i Nuuk om hvordan man kan undgå SAR-eftersøgninger
 

- Mange SAR-eftersøgninger der sker her i Grønland kunne have været undgået, hvis de personer, der vælger at sejle ud, havde været mere velforberedte inden deres sejltur.

Sådan lød det blandt andet fra Grønlands Politi, Arktisk Kommando, søfartsskolen Imarsiornermik Ilinniarfik, styrelse for sundhed samt beredsholdet, der holdt pressemøde i dag, tirsdag, på politistationen i Nuuk.

Pressemødet blev afholdt før sejlsæsonen starter, og formålet med det er, at sprede viden og information om sikkerhed til søs og om hvordan man kan undgå, at ende i en SAR situation, eller hvad man skal gøre, hvis man ender i en SAR situation.

Alene sidste år var der 91 SAR-eftersøgninger i Grønland. 20 af eftersøgningerne kom fra Nuuk, hvor der var flest eftersøgninger af alle byer. 

Vær helt klar før sejlturen
Det blev fremhævet, at det ikke kræver meget af at forberede sig til en sejltur:

- Men det er vigtigt at have redningsveste til alle passagerer, mad, vand, VHF-radio, mobiltelefon, åre, varmt tøj samt lighter før man sejler ud, sagde Johan Westen fra Nuuk Politi. 

Og det blev også påpeget, at det er også vigtigt, at man ikke tager ud og sejler alene, og at man oplyser til venner og familie, om hvor man skal sejle hen.

Kunne have undgået
- Vi har oplevet, at rensdyrjægere skiftede deres retning, uden at infomere hvor de har taget hen, som endte med en eftersøgning. Og vi har også oplevet, at nogen tager chancer med vejret, eller sejler til de havsteder, hvor der er masser af isskosser, hvor det er umuligt at sejle. Disse eftersøgninger kunne have været undgået.

- Lyt til radioen om vejret, søg på internettet om hvordan situationen er, oplys hvor I skal hen og vær helt forberedt før I sejler ud, lød det fra pressemødet.

Det oplyses, at en mindre eftersøgning kan koste halv million kroner.

Se billeder fra pressemødet under denne tekst

Johan Westen fra Grønlands Politi
Foto: Nukappiaaluk Hansen
Her blev tallene vist fra eftersøgningerne sidste år
Foto: Nukappiaaluk Hansen
Esmar Bergstrøm fra søfartsskolen Imarsiornermik Ilinniarfik
Foto: Nukappiaaluk Hansen
Foto: Nukappiaaluk Hansen
Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit